Kunstnerkollektivet Venteværelset opstod i foråret 2020 med isolation som praktisk vilkår, kunstnerisk dogme og kreativ drivkraft. Imens pandemien tvang kulturinstitutioner til at aflyse forestillinger på stribe, opildnede den samtidig tretten unge operasangere, klassiske musikere, blogkunstnere, dramaturg og instruktør til at forene sig om en fælles vision. Kollektivets mål var at åbne et refleksionsrum for det nedlukkede samfunds ensomhed, ængstelighed og fremtidsløshed. Selvom samfundet i dag er åbent, er det som om at spørgsmålene til fremtiden ikke er blevet færre og det land der i sidste krisetid var samlet hver for sig er nu mere og mere splittet. Kunstnerkollektivets vil med sit middel, operaens drama, følsomhed og musikalitet, nå ud til de steder i landet som ikke har samme adgang til kulturen som man har inde i byen og stadig holde fast i det reflektionsrum vi alle har så inderligt brug for i en tid med krig, klimakrise, hamsterhjul og folkelig splittelse. 

Venteværelset eksperimenterer kollektivt med nye måder at skabe, formidle og demokratisere opera. Deres mobile genrehybrid af barokmusik, samtidens bevægelser og syrede neonfarver afsøger operaens grænser og opsøger uvante publikummer, hvor de lever og bor – udenfor de traditionelle operahuse – i baggårde, på legepladser, biblioteker og andre urbane venues. 

Venteværelset arbejder tværmedialt og lader deres æstetik og univers leve videre på bloggen ventevaerelset.com, der udstiller kollektivets kunstneriske arbejde og følelsesmæssige bearbejdelse af den sære tid vi lever i.

Et venteværelse forbindes ofte med spildtid, et sted hvor vi med utålmodighed venter på det næste der skal ske. Men denne tid kan faktisk med fordel udnyttes til refleksion, introspektion, inspiration og i det hele taget som mulighed for at nulstille de mentale indtryk og gøre status. Venteværelse, et sted hvor man ofte er ufrivilligt inaktive, men dermed også mere åbne for indtryk og tanker serveret på en anderledes måde.